Ved loven, der bygger på den af udvalget af 12/5 1967 om arbejdstid og ferie afgivne betænkning af 1968, er gennemført en teknisk revision af ferieloven. Herudover er der foretaget visse realitetsændringer, hvoraf de vigtigste er følgende:

Lærlingegruppen er inddraget under ferieloven, medens der tidligere i selve lærlingeloven var fastsat regler om ferie.

Bestemmelserne om feriens placering er gjort mere smidige, idet man fremtidig — såvel ved kollektiv overenskomst som ved aftale mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren — kan bestemme, at den del af ferien (12 dage), der skal gives i sammenhæng i ferieperioden (2/5-30/9), kan gives uden for denne. Begrundelsen herfor er de ændrede ferievaner. Der er dog tillige sket en skærpelse, idet den del af ferien, der skal gives i sammenhæng i ferieperioden, normalt ikke uden lønmodtagerens samtykke kan henlægges til tiden mellem en af arbejdsgiveren meddelt opsigelse og fratrædelsestidspunktet.

Der er fastsat ændrede regler for længden af den tid, hvori der ydes feriegodtgørelse under fravær på grund af sygdom eller tilskadekomst, således at der fremtidig vil gælde et maksimum på 4 måneder inden for et optjeningsår og ligeledes 4 måneder for uarbejdsdygtighed på grund af samme sygdom eller tilskadekomst.

Endelig fremgår det nu af en bemyndigelsesbestemmelse for arbejdsministeren (§ 18), at der kan fastsættes regler om administration af feriegodtgørelsen på anden måde end den hidtil anvendte, d. v. s. det af postvæsenet administrerede feriemærkesystem.

Loven træder i kraft d. 1. januar 1971.

Ved lovforslagets fremsættelse udtalte arbejdsministeren bl. a., at regeringen ikke havde fundet det rigtigt at følge indstillingen fra udvalget om arbejdstid og ferie, hvorefter også medhjælpere skulle inddrages under ferieloven, idet han bl. a. henviste til, at den nævnte gruppe set over en vis årrække ikke er ringere stillet end den gruppe, der under hele sin beskæftigelse på arbejdsmarkedet har været henført til ferieloven. Arbejdsministeren udtalte endvidere, at spørgsmålet om feriens forlængelse til 4 uger i overensstemmelse med traditionen burde løses ved forhandlinger mellem arbejdsmarkedets hovedorganisationer.

Lovforslaget blev sat til 1. behandling sammen med forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om ferie med løn, lov om lærlingeforhold og medhjælperlov. (Om indførelse af 4 ugers ferie med løn eller jeriegodtgørelse, forhøjelse af jeriegodtgørelsen til 10 pct. og udvidelse af den af ferieloven omfattede personkreds). (Af Erling Dinesen m. fl.) og forslag til folketingsbeslutning om en reform af ferielovgivningen. (Af Krog Hansen m. fl.) Vedrørende disse forslag til folketingsbeslutning henvises der til omtalen af forslagene.

Ved 1. behandling tog arbejdsministeren afstand fra hovedindholdet i de to nævnte forslag, nemlig indførelsen af 4 ugers ferie og en yderligere udvidelse af den personkreds, som efter lovforslaget skulle falde ind under ferieloven. Nærværende lovforslag fik ved 1. behandling en velvillig modtagelse af Simonsen (KF), Jens Frandsen (V) og Valbak (RV), der samtidig tog afstand fra forslagene til folketingsbeslutning. Valbak syntes dog, at spørgsmålet om medhjælpernes henførelse til ferieloven burde drøftes nærmere i udvalget. Erling Dinesen (S), Kurt Brauer (SF) og Poul Dam (SF) fandt ikke lovforslaget tilstrækkeligt vidtgående, idet man navnlig henviste til, at ferien burde forlænges til 4 uger, og til, at medhjælperne burde inddrages under ferileoven.

I udvalgets betænkning stillede en række mindretal bestående af socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget, enten hvert parti for sig eller begge i forening, en række ændringsforslag til lovforslagets enkelte bestemmelser. Disse ændringsforslag, der dækkede hovedlinjerne i de to ovenfor nævnte forslag til folketingsbeslutning, blev forkastet ved afstemningen efter 2. behandling.

Lovforslaget blev enstemmigt vedtaget ved 3. behandling med 143 stemmer, medens 9 medlemmer (SF, VS og up) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.