Luk

Luk
Luk

Luk

L 47 Lov om ændring af byggelov.

(Foranstaltninger vedrørende råstofforbrug m. v.).

Af: Boligminister Ove Hove ()
Samling: 1976-77 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 278 af 08-06-1977
Efter 1. behandling henvist til udvalget om fysisk planlægning.

Loven, der træder i kraft den 1. juli 1978 indfører hjemmel for boligministeren til i bygningsreglementet at fastsætte regler om regulering og begrænsning af byggeriets forbrug af råstoffer.

Lovforslaget, der var en genfremsættelse fra 1. samling (se A. II, 1. saml., nr. 4), blev fremsat samtidig med det af miljøministeren fremsatte forslag til lov om råstoffer (se A. I, 2. saml., nr. 81) og er en konsekvens af dette lovforslags § 6, hvorefter miljøministeren fastsætter regler om, at anvendelsen af råstofforekomster ved udførelsen af byggearbejder og bestemte anlægsarbejder skal ske ud fra ressourceøkonomiske hensyn.

I den skriftlige fremsættelse oplystes om sammenhængen mellem de to lovforslag, at boligministeren skal gennemføre de praktiske konsekvenser af de overordnede retningslinier, som miljøministeren træffer vedrørende rastofforbruget, idet det er mest hensigtsmæssigt, dels at de detaljerede bestemmelser om råstofteguleringen inden for byggeriet udformes ud fra den viden, som man i boligministeriet er i besiddelse af, dels at byggeforskrifterne fortsat udgør en lovgivningsmæssig helhed.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 129 stemmer mod 37 (FP, KrF og DR), medens ingen undlod at stemme.
Partiernes ordførere
Ejler Koch (S), Erling Askjær Jørgensen (FP), Svend Erik Hovmand (V), Henning Grove (KF), Niels Bollmann (CD), Gert Petersen (SF), Arne Bjerregaard (KrF), Svend Hjortlund Christensen (DR) og Jens Jørgen Bolvig (RV)