Luk

Luk
Luk

Luk

L 90 Lov om ændring af lov om stempelafgift.

(Forhøjelse af afgiften på anmeldelser om opdeling i ejerlejligheder).

Af: Minister for skatter og afgifter Jens Kampmann (S)
Samling: 1977-78
Status: Stadfæstet
Lov nr. 574 af 25-11-1977
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ved loven forhøjes afgiften på anmeldelser om opdeling i ejerlejligheder fra 1.500 kr. for hver lejlighed til 4.000 kr. for hver ejerlejlighed.

Endvidere ændres undtagelsesbestemmelsen, hvorefter der i visse tilfælde ikke skal svares stempelafgift på 125 kr. for ændringer i og tilføjelser til tinglyste pantebreve således, at fritagelse først opnås, når stempelafgiften efter de øvrige regler i loven udgør mindst 125 kr.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 113 stemmer mod 34 (FP, CD og KrF).
Partiernes ordførere
Mogens Camre (S), Kirsten Jacobsen (FP), Anders Andersen (V), Bodil Liventhal (CD), Hagen Hagensen (KF), Ole Olsen (SF), Niels Mølgaard (DR), Kaj Hansen (DKP), Niels Helveg Petersen (RV) og Mikael Lennart Waldorff (VS)