Efter 1.beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2.beh henvist til fornyet beh i Erhvervsudvalget (ERU).

3.beh afbrudt og forsl henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

I loven er fastsat regler om, hvorledes finansielle virksomheder skal forholde sig i tilfælde af, at man bliver opmærksom på forsøg på hvidvaskning af penge. Loven finder anvendelse på pengeinstitutter, visse kreditinstitutter, særlige spare- og udlånsvirksomheder, realkreditinstitutter, børsmæglerselskaber, kreditkortselskaber, leasingselskaber, factoringsselskaber, livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

Loven foreskriver, at de pågældende finansielle virksomheder skal udarbejde interne regler om kontrol- og kommunikationsprocedurer samt uddannelsesprogrammer for de ansatte. Loven indeholder endvidere bestemmelser om, at kunderne skal identificere sig på nærmere angivne måder, når der optages forretningsmæssige forbindelser. Kravet gælder også for lejlighedskunder ved beløb over 15.000 ECU (p.t. 120.000 kr.) samt for transaktioner på vegne af tredjemand.

I loven er definitionen af begrebet hvidvaskning baseret på visse af de handlinger, der reguleres af straffelovens bestemmelser. Ifølge loven skal virksomhederne ved mistanke om hvidvaskningstransaktioner undersøge dette nærmere og anmelde det til politiet.

Lovens sanktionsbestemmelser omfatter bødestraf.

Loven træder i kraft den 1. juli 1993.

Formålet med lovforslaget var at gennemføre EF-direktiv 91/308/EØF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge.

Om formålet med dette direktiv var der i bemærkningerne til lovforslaget bl.a. anført følgende:

»Formålet med direktivet er at koordinere de enkelte EF-landes indsats til beskyttelse af det finansielle system mod hvidvaskning af penge og at forhindre, at man udnytter liberaliseringen af kapitalbevægelserne og den frie udveksling af finansielle tjenesteydelser, som et finansielt integreret Europa indebærer. Anvendelse af kredit- og finansieringsinstitutter til hvidvask af økonomisk udbytte fra kriminelle handlinger kan svække de involverede institutters soliditet og stabilitet samt troværdigheden over for det finansielle system, således at offentligheden mister tilliden til systemet. Direktivet indeholder et mindstemål af regler og samordner de bestræbelser, der i øvrigt udfoldes for at forhindre, at den finansielle sektor udnyttes til hvidvaskning af penge.«

Ved henvisningen til straffelovens bestemmelser var der ud over hæleri og narkotikahæleri også tænkt på tyveri, underslæb, bedrageri, mandatsvig samt afpresning.

Loven fik sin endelige udformning ved vedtagelse af ændringsforslag stillet i udvalgets betænkning og i tilføjelsen til tillægsbetænkningen af henholdsvis udvalget og industriministeren.

Af tilføjelsen til tillægsbetænkningen fremgik det, at justitsministeren til efteråret ville fremsætte forslag til ændring af straffeloven, således at bestemmelsen om hæleri (§ 284) blev udvidet til at omfatte hæleri med hensyn til indsmugling af særlig grov karakter. Også denne form for hæleri ville således blive direkte omfattet af lovforslaget.

Det ville endvidere blive overvejet, hvorvidt straffelovens hæleribestemmelse tillige burde omfatte vinding, der hidrører fra skattesvig af særlig grov karakter.

Endelig ville justitsministeren i det kommende forslag til lov om ændring af lov om spillekasinoer indsætte bestemmelser om bekæmpelse af hvidvaskning i forbindelse med kasinospil.

Lovforslaget vedtaget med 99 stemmer (S, KF, V, SF, CD, RV og KRF) mod 8 (FP).