Luk

Luk
Luk

Luk

L 142 Forslag til lov om ændring af lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven).

(Udvidede tilskudsmuligheder).

Af: Boligminister Svend Erik Hovmand (V)
Samling: 1992-93
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Boligudvalget (BOU).

Efter 2.beh henvist til fornyet beh i Boligudvalget (BOU).

Loven hæver det maksimale tilskud pr. bolig til forbedring fra 7.000 kr. til 10.000 kr., og ordningen gøres permanent. Tilskuddet på 10.000 kr. kan opnås hvert år. Tidligere kunne der kun opnås tilskud én gang i ordningens løbetid.

For ejere af udlejningsejendomme indebærer loven, at ejeren i perioden 1. juli til 31. december på lige fod med lejeren kan ansøge om tilskud til denne lejers bolig. Ejeren vil kun kunne søge om tilskud til den enkelte bolig i det omfang, lejeren ikke forinden har reserveret dette til arbejder, lejeren selv ønsker at gennemføre.

Lovforslaget var en del af finanslovaftalen for 1993 og indebar en forhøjelse af rammen for tilskudsordningen fra 1,8 mia. kr. til 2,85 mia. kr. frem til udgangen af 1993.

Lovforslaget vedtaget med 115 stemmer (S, KF, V, CD, RV, KRF og Hans Erenbjerg (UP)) mod 8 (FP); 9 (SF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Else Marie Mortensen (S), Bodil Thrane (V), Pernille Sams (KF), Pelle Voigt (SF), Kirsten Jacobsen (FP), Jørgen Estrup (RV), Lis H. Noer (CD) og Henning Lysholm (KrF)