Luk

Luk
Luk

Luk

L 114 Forslag til lov om ændring af lov om fondsmæglerselskaber, lov om investeringsforeninger og specialforeninger og lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love.

(Koncernregler, adskillelse af kundemidler m.v.).

Af: Økonomiminister Marianne Jelved (RV)
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Beh sammen: L 112, L 113 og L 114.

Efter 1.beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven medfører:

- at Finanstilsynet skal godkende selskabets aktionærer,
- at selskabets ledelse skal opfylde krav om egnethed og hæderlighed,
- at Finanstilsynet kan stille krav om afhændelse af kapitalandele i tilknyttede selskaber,
- at Finanstilsynet kan stille krav om, at en finansiel virksomhed udskilles i en delkoncern for sig,
- en udbygning og harmonisering af reglerne om koncerninterne transaktioner,
- at adgangen til at udøve aktivt ejerskab udvides, således at to finansielle virksomheder i forening kan udøve bestemmende indflydelse i en ikke-finansiel virksomhed,
- at skatteaktiver skal fratrækkes ved opgørelsen af selskabets ansvarlige kapital,
- at fondsmæglerselskaber gives mulighed for at videregive kundeoplysninger til et finansielt holdingselskab eller moderselskab til brug for dette selskabs styring af risici i koncernen, og
- at Finanstilsynet gives adgang til at foretage inspektioner uden retskendelse.

Herudover medfører loven, at kunders forudbetalte deposita og forskud får status som separatistkrav i en konkurssituation, og at erhvervsudviklingsforeninger får adgang til at investere i unoterede værdipapirer gennem enheder, der udelukkende investerer midler i aktier og anparter i unoterede selskaber.

Der henvises til omtalen af L 112.

Lovforslaget vedtaget med 106 stemmer (S, V, KF, DF, CD, RV, KRF og Frank Dahlgaard (UP)) mod 14 (SF, EL og FRI).
Partiernes ordførere
Frode Sørensen (S), Pia Larsen (V), Egil Møller (DF), Pernille Sams (KF), Ole Sohn (SF), Morten Helveg Petersen (RV), Sonja Albrink (CD), Frank Aaen (EL), Ole M. Nielsen (KrF) og Kirsten Jacobsen (FRI)