Luk

Luk
Luk

Luk

L 149 Forslag til lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber.

Af: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen ()
Samling: 2003-04
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh. henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Loven gennemfører Rådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE), for så vidt angår medarbejderindflydelse. Loven foreslår bl.a. fastsættelse af procedurer for indgåelse af en aftale om medarbejderindflydelse og nedsættelse af et medarbejderrepræsentationsorgan samt bestemmelser for, hvilke kompetencer og beføjelser der kan tillægges dette organ.

Lovforslaget var en del af implementeringen af bestemmelserne vedrørende den nye europæiske aktieselskabsform (Societas Europaea, i dansk ret kaldet SE-selskaber). De andre dele vedrørende SE-selskaber blev gennemført i lovforslag nr. L 142 og L 143 fra indeværende samling.

Det fremgik af bemærkningerne, at formålet med lovforslaget var, at medarbejderne i forbindelse med stiftelsen af et SE-selskab fik ret til medindflydelse i SE-selskabet, samt at den eksisterende ret til medarbejderindflydelse i de selskaber, der deltog i stiftelsen af et sådant selskab, ikke blev fortabt eller indskrænket.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 114 stemmer.
Partiernes ordførere
Freddy Dam (V), Lene Jensen (S), Bent Bøgsted (DF), Lars Barfoed (KF), Ole Sohn (SF), Line Barfod (EL) og Mogens Nørgård (KD)