Efter 1. behandling henvist til det energipolitiske udvalg.

Ved loven ophæves den hidtil gældende undergrundslov, lov nr. 181 af 8. maj 1950 om efterforskning og indvinding af råstoffer i kongeriget Danmarks undergrund, og der etableres et lovmæssigt grundlag for et nyt og mere tidssvarende koncessionssystem.

Loven giver således det offentlige en øget mulighed for at indvirke på og kontrollere forundersøgelse, efterforskning, og indvinding af de af loven omfattede ressourcer. Bestemmelserne i lovens kapitel 3 og 4 indebærer, at der for nærmere fastsatte områder kan meddeles tilladelse til efterforskning og indvinding af bestemte råstoffer for et nærmere angivet tidsrum.

Bl. a. for at undgå at udloddede områder ligger ubenyttede hen, kan det stilles som vilkår for eneretstilladelsen, at der skal ske en gradvis indskrænkning af det område, tilladelsen omfatter, at indehaveren skal opfylde visse forpligtelser med hensyn til udførelse af konkrete arbejder (et arbejdsprogram), og at der betales visse afgifter til staten f. eks. på grundlag af arealer, der omfattes af tilladelsen.

Da udbydelsen af ny områder er et væsentligt styringsredskab for det samlede aktivitetsniveau på området og har stor betydning for de samfundsmæssige virkninger, indeholder loven i kapitel 4 en særlig procedure for meddelelse af tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter. Herefter skal der som hovedregel ske en offentlig indkaldelse af ansøgere, efter at energiministeren over for folketingets energipolitiske udvalg har redegjort for udvælgelsen af de områder, der agtes udbudt, og for de generelle vilkår, som ansøgerne skal opfylde for at komme i betragtning.

Loven indeholder desuden bestemmelser, der har til formål at sikre, at efterforskning og indvinding finder sted på forsvarlig måde, ligesom der ved forudgående godkendelse af igangsætning af indvinding og af produktionens størrelse sikres, at der ved tilrettelæggelsen heraf tages ressourcepolitiske, samfundsmæssige hensyn.

Hertil kommer, at der i loven åbnes mulighed for at fastsætte vilkår om, at staten eller et af staten ejet selskab skal have ret til at indtræde i den af tilladelsen omfattede virksomhed.

Loven indeholder endvidere bestemmelser om en køberet til op til halvdelen af de producerede flydende kulbrinter til en rimelig markedspris. Uenighed om prisfastsættelsen kan indbringes for et særligt nævn, olienævnet, hvis formand udnævnes efter indstilling fra præsidenten for højesteret og de to andre medlemmer af energiministeren (jfr. i øvrigt under A. II. nr. 3).

Desuden giver loven staten en mulighed for styring af anlæg af rørledninger gennem et krav om, at anlæg heraf kun kan finde sted efter tilladelse.

Lovens tilsynsbestemmelser er endvidere udtryk for en præcisering og udvidelse af de hidtil gældende bestemmelser.

I lovens kapitel 10 er der bl. a. redegjort for de bestemmelser, som særlig skal gælde for bevilling og tilladelser, der er meddelt efter den tidligere undergrundslov nr. 181 af 8. maj 1950. Disse bestemmelser vedrører bl. a. A. P. Møllers eneretsbevilling af 8. juli 1962, som herefter principielt indpasses under den nye undergrundslovs bestemmelser.

Generelt må loven betegnes som en rammelov, som gennem sine mange bemyndigelser til energiministeren muliggør en koncessionspolitik, som stadig kan tilpasses ændrede samfundsforhold og forøget viden om energiressourcerne i det danske kontinentalsokkelområde i Nordsøen.

Om baggrunden for lovforslaget oplyste energiministeren bl. a. følgende i den skriftlige fremsættelsestale:

»I åbningsredegørelsen den 7. oktober 1980 fremhævede statsministeren at lovforslaget ville tilsigte at bringe den gældende undergrundslovs ordning for udnyttelse af ressourcer i Danmarks undergrund i overensstemmelse med den udvikling, der har fundet sted her og i udlandet, med henblik på at sikre samfundets muligheder for at tilpasse ressourceudnyttelse og efterforskning til aktuelle og fremtidige behov af forsyningsmæssig, økonomisk og anden art.

Statsministeren fremhævede endvidere, at baggrunden for lovforslaget var den første arealafgivelse i medfør af aftalen af 15. juli 1976 med A. P. Møller-selskaberne på 10 pct. af arealet pr. 1. januar 1981.

Denne baggrund er aktualiseret yderligere med den stærkt fremskyndede arealtilbagegivelse, der nu er aftalt med A. P. Møller-selskaberne, og den samtidig opnåede enighed om betydningen af så vidt muligt at få fremskyndet produktionen af kulbrinter i Danmark i de kommende år.

Effektiv udnyttelse af den indenlandske energiproduktion med henblik på i videst muligt omfang at bidrage til den samlede energiforsyning forudsætter, at forekomster af olie og gas i undergrunden kortlægges hurtigst muligt, at efterforskningsvirksomheden effektiviseres og tilrettelægges samlet for hele det danske område, og at der tillægges samfundsmæssige hensyn afgørende vægt ved tilrettelæggelsen af indvindingsaktiviteten, således at det sikres, at såvel samfundsøkonomiske som energiforsyningsmæssige interesser varetages bedst muligt.«

Lovforslaget blev fremsat efter at der den 9. marts 1981 var opnået principiel enighed med A. P. Møller om en ændring af selskabernes eneretsbevilling til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund, og bestemmelserne kommer således efter den 1. januar 1982 til at gælde for de ca. 50 pct. af bevillingsområdet, som efter den endelige aftale af 19. maj 1981 med A. P. Møller skal tilbageleveres af bevillingshaverne. Den 1. januar 1984 tilbageleveres yderligere 25 pct. og den 1. januar 1986 resten. Med de undtagelser, som i henhold til § 40 på visse områder vil gælde for de nuværende bevillingshavere, vil loven således efterhånden komme til at omfatte alle former for forundersøgelse, efterforskning og indvinding af råstoffer i undergrunden.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 109 stemmer mod 23 (FP og VS) medens 11 (SF) undlod at stemme.

Partierne V, KF, CD og KrF angav at kunne stemme for lovforslaget bl. a. fordi de hidtidige bevillingshavere i den indgåede aftale af 19. maj 1981 om ændring af eneretsbevillingen havde accepteret, at denne indpasses under den nye undergrundslovs bestemmelser.