Luk

Luk
Luk

Luk

L 17 Forslag til lov om ændring af lov om tipning og lov om eliteidrættens fremme.

(Indførelse af et lottospil).

Af: Skatteminister Anders Fogh Rasmussen (V)
Samling: 1988-89
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Skatte- og Afgiftsudvalget.

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Skatte- og Afgiftsudvalget.

Loven indebærer, at der skabes mulighed for etablering af et statsligt lottospil med henblik på en forøgelse af de tilskud, der via tipsmidlerne ydes til idræts-, ungdoms- og kulturformål.

Efter loven kompenseres de humanitære organisationer for det tilbageslag, som lottospillet vil betyde for deres lotteriindtægter. Kompensationen sker med 3 pct. af den samlede tips- og lottoomsætning.

Som følge af kompensationsordningen og på baggrund af de tilskudsberettigede organisationers økonomiske behov er der med loven ændret i den hidtidige fordelingsnøgle for så vidt angår den del af Tipstjenestens overskud, der i de enkelte år tildeles organisationerne. Således vil der tilgå en større andel til andre ungdomsformål med idrætsformål.

Lovforslaget baserede sig på de forslag, der af et enigt udvalg blev fremlagt i betænkning nr. 1129, 1988 om indførelse af Lotto i Danmark.

Loven fik sin endelige udformning gennem vedtagelsen af to ændringsforslag stillet af skatteministeren vedrørende mulighed for overførsel af midler fra Team Danmark og Danmarks Olympiske Komité til alment kulturelle formål samt en administrativ forenkling af fordeling af midler til ungdomsformål.

Lovforslaget vedtaget med 120 stemmer (S, KF, V, FP, RV, CD og KRF); 21 (SF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Erling Christensen (S), Christian Overdal Aagaard (KF), Helge Sander (V), Ib Bjørn Poulsen (SF), Mogens Glistrup (FP), Bente Juncker (CD) og Elisabeth Arnold (RV)