Luk

Luk
Luk

Luk

L 242 Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven.

(Fusionskontrol, bøder ved førstegangsmisbrug, konkurrenceforvridende støtte, decentralisering m.v.).

Af: Erhvervsminister Pia Gjellerup (S)
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Titel ændret 23/5 2000 fra: Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven. (Fusionskontrol, Konkurrencerådets sammensætning, decentralisering m.v.).

Efter 1.beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven indebærer bl.a. følgende ændringer i konkurrenceloven:

- Indførelse af national fusionskontrol (når de deltagende virksomheder tilsammen har en omsætning på mindst 3,8 mia. kr.),

- bødestraf ved førstegangsmisbrug af dominerende stilling (dog først fra 1. juli 2002),

- kriterier for afgrænsning af det relevante marked,

- regler for kontrol med offentlig støtte til bestemte former for erhvervsvirksomhed,

- såkaldte tilbudskarteller skal ikke være undtaget fra forbudet mod konkurrencebegrænsende aftaler uanset virksomhedernes omsætninger,

- hjemmel til at videregive oplysninger til andre landes konkurrencemyndigheder og

- hjemmel for de danske konkurrencemyndigheder til at anvende EF-Traktatens konkurrenceregler direkte (art. 81 om konkurrencebegrænsende aftaler m.v. og art. 82 om misbrug af dominerende stilling).

Derudover indeholder loven ændringer af mere administrativ karakter, herunder at partshøringen i forbindelse med Konkurrencerådets afgørelser skal omfatte hele udkastet til afgørelse.

Ifølge lovforslagets bemærkninger var formålet med ændringerne hovedsagelig at tilnærme de danske regler til EU's og de øvrige EU-landes konkurrenceregler for at sikre en mere effektiv konkurrence på det danske marked.

Lovforslaget fik sin endelige udformning efter vedtagelse af en række ændringsforslag fremsat af erhvervsministeren. Ændringsforslagene var et resultat af et forlig mellem regeringen og V, KF, CD og KRF.

Lovforslaget vedtaget med 89 stemmer (S, V, KF, DF, CD, RV og Frank Dahlgaard (UP)) mod 13 (SF, EL og FRI).
Partiernes ordførere
Jytte Wittrock (S), Svend Erik Hovmand (V), Egil Møller (DF), Pernille Sams (KF), Jørn Jespersen (SF), Morten Helveg Petersen (RV), Sonja Albrink (CD), Frank Aaen (EL), Ole M. Nielsen (KrF) og Kirsten Jacobsen (FRI)