L 19 Forslag til lov om id-kort på byggepladser.

Af: Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Samling: 2025-26 (2. samling)
Status: 3. behandlet/vedtaget
Lovforslaget udmønter dele af »Aftale om en styrket indsats mod social dumping«, som blev indgået mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet den 8. oktober 2025.

Der indføres med forslaget et krav om id-kort på bygge- og anlægsprojekter med en anlægssum på over 100 mio. kr., herunder krav til hvilke oplysninger id-kortet skal indeholde, registrering af opholdstid på bygge- og anlægsprojekterne og en indberetningspligt for bygherre til Arbejdstilsynet. Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at beslutte, om branchen bliver ansvarlig for at sikre en løsning til at udstede id-kort, eller om Arbejdstilsynet bliver ansvarlig for et statsligt id-kort.

Lovforslaget er bortset fra ændringer af ikrafttrædelsestidspunktet og af lovteknisk karakter en genfremsættelse af lovforslag nr. L 120, der bortfaldt i forbindelse med udskrivelsen af valget til Folketinget den 26. februar 2026.
Forslaget er vedtaget. For stemte 86 (S, SF, V, DF, M, EL, RV, ALT og Nadja Natalie Isaksen (UFG)), imod stemte 26 (LA, KF, DD, BP, Cecilie Liv Hansen (UFG), Emilie Schytte (UFG) og Jacob Harris (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Flemming Møller Mortensen (S), Karsten Hønge (SF), Trine Jepsen (V), Michael Nedersøe (DF), Jacob Harris (UFG), Pernille Vermund (LA), Pernille Christensen (M), Rune Kristensen (KF), Sinem Dybvad Demir (EL), Maria Georgi Sloth (RV), Kim Edberg Andersen (DD) og Torsten Gejl (ALT)