De ved loven foretagne ændringer i lov om afgift af benzin og lov om omsætningsafgift af motorkøretøjer m. v. er med en enkelt undtagelse foranlediget af, at reglerne om de til vej formål bestemte andele af motorbeskatningen er ændret ved vedtagelsen af den i forbindelse med denne lov gennemførte lov nr. 194 af 7. juni 1958 om tilskud til de offentlige veje.
Samtidig er der tilvejebragt en forenkling af reglerne om benzinafgifterne til vejformål derved, at såvel afgiftssatser som fritagelsesbestemmelser m. m. er samlet i benzinafgiftsloven, ligesom der er foretaget en ændring i formuleringen af benzinafgiftslovens § 1, der vedrører det afgiftspligtige vareområde.
Vedrørende lovens enkelte bestemmelser bemærkes følgende:
De til vejformål hidtil opkrævede benzinafgifter, der opkrævedes i henhold til lov nr. 132 af 29. juni 1927 om afgift af benzin, jfr. § 1 i lov nr. 45 af 14. marts 1955 (ordinær afgift, 34 øre pr. l benzin), lov nr. 115 af 8. april 1932 § 6 (Storstrømsbroen m. m., 1 øre pr. l benzin) og lov nr. 191 af 17. april 1941 § 4 (motorvej fra Rødby Havn m. m., 1 øre pr. l benzin), samles ved § 1, punkt 1), fra 1. april 1959 til én afgift på 36 øre pr. l benzin, idet de 2 sidstnævnte, særlige afgifter, der ligesom den ordinære afgift skal tilfalde vejfonden, fra samme dato ophæves i henhold til loven om tilskud til de offentlige veje.
Ved § 1, punkt 3), ændres affattelsen af benzinafgiftslovens § 5, stk. 2, hvorved foretages en samling af alle de gældende bestemmelser om afgiftsfritagelse for benzin til drift af visse motorer. En del af disse bestemmelser har hidtil været indeholdt i § 8 i lov om afgift af motorkøretøjer (lovbekendtgørelse nr. 123 af 23. marts 1932), der tillige med en del andre paragraffer i denne lov ophæves ved § 14 i lov om tilskud til de offentlige veje.
Ved § 2 foretoges endelig nogle redaktionelle ændringer i §§ 23 og 29 i lov nr. 184 af 6. juli 1957 om omsætningsafgift af motorkøretøjer m. v. Ændringerne er nødvendiggjort af den samtidige vedtagelse af loven om tilskud til de offentlige veje.
Lovforslaget, der behandledes sammen med det af ministeren for offentlige arbejder fremsatte forslag til lov om tilskud til de offentlige veje, blev ved 1. behandling anbefalet af Retoft (S) og Kirkegaard (RV), hvorimod Holmberg (V) og Ninn-Hansen (KF) gjorde deres stillingtagen afhængig af, at der under udvalgsbehandlingen blev adgang til en drøftelse af en samlet revision af hele motorbeskatningen. Finansministeren erklærede sig villig til at deltage i en sådan drøftelse og udtalte i forbindelse hermed: „Jeg mener, at det vil være muligt at forhandle sig til rette. Jeg mener, at målet må være at få et skøn over, hvor meget der skal bruges til vejudgifter i årene fremover, og når vi er nået derhen, håber jeg også, man kan blive enig om denne lovgivning og om, hvad der må ændres i dette lovforslag."
I den af udvalget afgivne betænkning indstilledes lovforslaget af regeringspartiernes udvalgsmedlemmer til vedtagelse uændret, hvorimod venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget fremsatte følgende udtalelse:
„Et mindretal (venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) udtaler, at man på grundlag af et af finansministeren tidligere givet tilsagn om en drøftelse vedrørende de samlede motorafgifter i et samråd har rejst spørgsmålet om en ændring af benzin- og vægtafgiftslovenes satser, således at det samlede provenu ville komme til at svare til de faktiske vejudgifter. Mindretallet har i samme forbindelse foreslået en aftrapning af omsætningsafgiftslovens satser. Da finansministeren har stillet sig fuldstændig afvisende over for tanken om en nedsættelse af afgiftslovenes satser, har det ikke været muligt at gennemføre en sådan særdeles tiltrængt samlet revision af motorafgiftslovene. Mindretallet kan, da regeringen afviser denne drøftelse af mulighederne for en revision, herefter ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse."
Mellem lovforslagets 2. og 3. behandling stillede kommunisterne et ændringsforslag, der gik ud på en nedsættelse af den i § 1, punkt 1), omhandlede afgift fra 36 øre til 34 øre.
Dette ændringsforslag blev ved 3. behandling forkastet med 144 stemmer mod 6, mens 1 medlem undlod at stemme. Herefter vedtoges lovforslaget med nogle mindre ændringer vedrørende ikrafttrædelsesdatoen med 82 stemmer (S, RV og DR) mod 58 (V og KF), mens 7 medlemmer (DK og 1 grønlænder) undlod at stemme.