Luk

Luk
Luk

Luk

L 83 Forslag til lov om trafikselskaber.

Af: Trafik- og energiminister Flemming Hansen (KF)
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh. henvist til Trafikudvalget (TRU).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Loven indebærer, at lovgivningen om kollektiv trafik samles i én lov om trafikselskaber, der gælder hele landet. Loven medfører bl.a., at der i hele landet oprettes trafikselskaber, der ledes af en bestyrelse med repræsentanter for de deltagende kommuner og regionsrådet. I Region Sjælland og Region Hovedstaden (ekskl. Bornholm) oprettes ét samlet trafikselskab.

Med hensyn til trafikselskabet på Sjælland fastsætter loven principperne for fordelingen af finansieringen mellem regionerne og kommunerne og internt mellem kommunerne, mens de jysk-fynske trafikselskaber selv fastsætter finan- sieringsprincipperne. Trafikselskaberne får bl.a. ansvaret for offentlig servicetrafik i form af almindelig rutekørsel, fastsættelse af takster og billetteringssystemer, køreplaner, koordinering og planlægning af offentlig servicetrafik, individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede samt privatbanerne.

Lovforslaget var en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny kommunalreform, hvor der den 27. maj 2005 blev indgået en aftale mellem regeringen (V og KF), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om lovforslagene nr. L 82, L 83 og L 84, som udmøntede kommunalreformen på transportområdet.

Lovforslaget vedtaget med 97 stemmer (V, S, DF, KF og RV) mod 10 (SF og EL).
Lovforslaget vedtaget med 97 stemmer (V, S, DF, KF og RV) mod 10 (SF og EL).
Partiernes ordførere
Gitte Lillelund Bech (V), Magnus Heunicke (S), Walter Christophersen (DF), Henriette Kjær (KF), Martin Lidegaard (RV), Poul Henrik Hedeboe (SF) og Rune Lund (EL)