Efter 1. beh henvist til Trafikudvalget (TRU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Trafikudvalget (TRU).

Loven indebærer, at en aftale indgået den 23. marts 1991 mellem Danmark og Sverige om en fast forbindelse over Øresund kan ratificeres på Danmarks vegne.

Efter aftalen skal forbindelsen udføres som en kombineret forbindelse til jernbane- og vejtrafik mellem Kastrup og Linhamn. Forbindelsen skal udgå ved Kastrup Lufthavn og føres i en sænketunnel under Drogden frem til en kunstig ø sydvest for Saltholm, hvorfra forbindelsen skal fortsætte som lavbro og senere en højbro frem til den svenske kyst.

Øresundsforbindelsen skal anlægges og drives af ét konsortium. I dette konsortium indgår to fuldt ud ejede statslige aktieselskaber: ét ejet af den svenske stat, og ét ejet af den danske, A/S Øresundsforbindelsen. A/S Øresundsforbindelsen ejes af et holdingsselskab, der er dannet gennem indskud af statens aktier i A/S Storebæltsforbindelsen. Organisationsformen sikrer, at der kan overføres bygherreerfaring mellem de enkelte selskaber, således at der drages nytte af fælles viden. Loven indebærer endvidere, at de danske selskaber på forretningsmæssigt grundlag kan udføre bygherrerådgivning for konsortiet.

Øresundsforbindelsen skal efter aftalen fuldt ud finansieres ved brugerafgifter, der er fastsat således, at den kollektive trafik begunstiges.

Det påhviler hvert land at etablere de nødvendige tilslutningsanlæg. De anlæg, som ifølge loven skal anlægges, omfatter en motorvejsforbindelse over Amager til centrumforbindelsen og en jernbaneforbindelse til Københavns Hovedbanegård, idet der endvidere skal anlægges en særlig godsforbindelse fra Kalvebodløbet til Vigerslev.

Tilslutningsanlæggene skal finansieres af den danske andel af overskuddet fra Øresundsforbindelsen, ligesom DSB skal betale et fast årligt beløb for benyttelsen heraf opgjort på grundlag af DSB's nettofordele i åbningssåret.

Efter regeringsaftalen og loven skal den endelige udformning af Øresundsforbindelsen og de danske tilslutningsanlæg foretages under hensyn til, hvad der er økologisk motiveret, teknisk muligt og økonomisk rimeligt, således at skadelige virkninger forebygges. Der vil blive opstillet en samlet miljøkvalitetsmålsætning for, hvad der er miljømæssigt acceptabelt, og dette vil sikre, at anlægsarbejderne ikke iværksættes, før der er det tilstrækkelige miljømæssige grundlag herfor.

Spørgsmålet om anlæg af en fast forbindelse over Øresund havde gennem en lang årrække været genstand for en række fælles dansk-svenske udredninger med det formål at tilvejebringe det nødvendige grundlag for en politisk beslutning herom.

I foråret 1990 kunne det konstateres, at der var flertal i begge lande for en kombineret forbindelse til jernbane- og vejtrafik mellem København og Malmø, og der blev herefter indledt fornyede drøftelser mellem de to regeringer, idet der blev indledt en række nye undersøgelser.

Samtidig blev det på dansk side besluttet, at der skulle gennemføres en lang række supplerende miljøundersøgelser, og resultatet af disse undersøgelser og vurderinger forelå i rapporten 'Miljø Øresund 1991 - Den faste forbindelse København-Malmø', der blev fremlagt for Folketinget tillige med det meget betydelige undersøgelsesmateriale, der dannede grundlag for rapporten.

Folketinget fik den 19. marts 1991 en redegørelse for forhandlingerne med den svenske regering, og der kunne her ved vedtagelsen af en dagsorden konstateres en meget bred tilslutning til indgåelse af en aftale om en fast Øresundsforbindelse (jf. FF 3484).

Aftalen herom blev indgået den 23. marts 1991.

Det videre arbejde førte frem til en politisk aftale af 29. april 1991 mellem regeringen, Socialdemokratiet og Centrum-Demokraterne, der bl.a. omhandlede den organisatoriske ramme på dansk side i relation til Øresundsforbindelsen samt tilslutningsanlæggene fra forbindelsen til det eksisterende jernbane- og hovedlandevejsnet. Både regeringsaftalen og den politiske aftale blev optrykt som bilag til lovforslaget.

Såvel i udvalgets tillægsbetænkning som i tilføjelsen til tillægsbetænkningen var der af et flertal (Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre og Centrum-Demokraterne) nærmere præciseret forhold vedrørende kyst til kystanlægget, det danske landanlæg og andre spørgsmål, ligesom forskellige mindretal her uddybede forhold omkring den faste forbindelse. Aftalen af 23. marts 1991 mellem Danmark og Sverige om Øresundsforbindelsen blev ratificeret den 24. august 1991.

Lovforslaget vedtaget med 117 stemmer (S, KF, V og CD) mod 42 (SF, FP, RV, KRF, Eva Fatum (S), Anna-Marie Hansen (S), Lotte Henriksen (S), Lise Hækkerup (S) og Karen Jespersen (S)).